Dorothy og hunden Toto togen tur “over the rainbow” og oplevede et festfyrværkeri af sang, dans, komik, finurlige påfund og vilde effekter.

I landet Oz findes små tykke tumlinger, en hæslig heks heks der er helt grøn i hovedet af raseri, tossede soldater og flyvende aber – men heldigvis for Dorothy findes der også tre rare og gode væsner: Fugleskræmsel, Bliktud og Løve, og de tre drager afsted med Dorothy igennem en masse strabadser for at finde frem til Troldmanden fra Oz – der helt sikkert, måske, hvis han findes… vil hjælpe Dorothy hjem til Kansas igen.

Forestillingen er den 110 år gamle historie, som stadig er spillevende. Denne udgave har været en tur igennem musicalmagikerne hos Royal Shakespeare Company i London, og de har poleret musikken og manuskriptet op til et mere nutidigt arrangement, men stadig med alle de dejlige melodier fra filmklassikeren med Judy Garland.